Erhverv og gods

Med 14 daglige afgange, en moderne færge, en overfartstid på kun 60 minutter og særdeles fordelagtige godspriser er vores færge mellem Hou og Sælvig en populær fragtrute.

Vi fragter både mennesker og gods til Samsø

80% i fragtstøtte fra regeringen

Skal du have en lastbil, en pakke, løst gods mv. mellem Samsø og Jylland, så klarer vi det. På begge vores færger er det muligt at sende pakker med over kattegat. På ruten Hou – Sælvig kan du også leje en trækvogn og ligge op til 100 kg løst gods på. 

Derudover har vi selvfølgelig god plads til lastbilen, traktoren eller andre større køretøjer. Reglen er, at hvis det må køre på de danske landeveje, kan det komme med færgen.

Skal du jævnligt have fragt til og fra Samsø og overstiger dit transportbehov hos Samsø Rederi over 25.000 kr. årligt. Kan du ansøge om en Storkunde-aftale. Så betaler du ikke ved bestilling, men modtager fakturaer på dine overfarter.

Det du skal vide når du skal have gods med færgen til Samsø.

Generel information vedr. gods

Sikring af last

Køretøjet skal have surringsbeslag for fastgørelse til skibet. Godset skal være tilstrækkeligt surret og sikret for at modstå de påvirkninger, der måtte forekomme under søtransporten.

Transportører/chauffører er ansvarlige for, at lasten er forsvarligt surret og sikret på eget køretøj. Overstyrmanden har det afgørende ord vedrørende lastesikring / surringer, eller om lasten skal afvises.

Der må ikke dryppe væsker fra kørertøjerne.

Erhvervsgods og pakker

Ved fragt af erhvervsgods og eksprespakker skal du være opmærksom på, at pakker skal afleveres og afhentes i forbindelse med færgens afgang og ankomst. 

Det er dit eget ansvar at sørge for at pakkerne kommer ombord på færgen og i land igen. 

Når man færdes på færgens rampe og vogndæk, skal der altid bæres trafikvest.

 

Oliefyr m.m.

På grund af luftforurening og sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at have oliefyr, dieselmotorer m.m. kørende på vogndækket under sejlads.

Håndtering af gods er underlagt:

“Danske havenevirksomheders almindelige betingelser 2007”

LOGIN storkunde

KONTAKT OS

TRAFIKINFORMATION

Farligt gods

Kom i kontakt med Samsø Rederi

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Ring til os på 70225900

Telefonerne er åbne:
Alle dage 8.00 – 16.00

Vi svarer på mails alle dage mellem
kl. 06.00 – 19.00